søndag den 26. juni 2016

På barsel....


UUhhhh nu går jeg altså snart på barsel.. !!! 
På fredag har andemor lagt i 28 dage.... Jeg skal desværre på job fredag, så jeg håber det bliver lidt før tid eller ... lidt over.... Normalt dækker hun altid sine æg til - som her, når hun forlader reden. Men i går må der være noget, der havde forstyrret hende, for reden var ikke dækket. Vi var meget bekymret for om hun var kommet noget til. Hun kom heldigvis tilbage i god behold. Jeg nåede dog lige at tælle æggene . 12 stk.. !! Så det er meget spændende hvor mange ællinger der kommer ...

onsdag den 22. juni 2016

Det lysegule bed


Alle mine bede er opdelt i farver.... I flere år har jeg haft blandede geoginer i dette bed, mest fordi jeg ikke rigtig vidst hvordan det skulle være...  Men da jeg sidst år fik spejlbassinet i fødselsdagsgave, blev bedet udvidet lidt og tanken på farven var pludselig klar.  Det eneste der har stået i bedet i en del år er det opstammede benved, så bedet skulle selvfølgelig være lysegult...
Den gamle vaskemaskine har jeg fået af nogle venner for mange år siden - den har overlevet malerpenslen, og passer nu perfekt !!


Jeg har været hos Rita - Blomstertøsen, for at købe lidt blomster i farven. Nu er det næsten fyldt op, så nu må jeg blot vente på at det gror til...


Jeg har været heldig at finde nogle gamle fiskekugler på et marked... Fuglene er meget glade for spejlbassinet og bader her ofte


En af mine nye roser. Jeg satte 10 gule / sart gule i efteråret, så nu er jeg spændt på hvordan de alle ser ud..

mandag den 13. juni 2016

De hvide blomster


Sidste år fik jeg 3 gamle cykle af min søde faster... De stod på loftet i udhuset til den gamle lærerbolig i deres by. Cyklerne havde vist stået der i bange år og var godt rustne... Perfekt til mig !!!
De er nu alle placeret rundt omkring i haven.
Denne her har måske været lærerindens cykel - hvem ved ??
 

I sidste uge fik den en tur med malerpenslen - kalk maling ... selvfølgelig !!!
Synes den passer perfekt til min klatrehortensia.  Den er ved siden af skraldespanden, som ser meget kedelig ud... lige i vores indkørsel. Jeg vil gerne have lavet lidt stakit omkring den, meeeennnn ting tager tid her hvor vi bor !!! - og lige nu er min mand startet på et KÆMPE projekt, men det fortæller jeg jer om senere.... Så jeg ved ikke om jeg kan lokke ham til at lave stakit... jeg prøver !!!


Cykelkurven var også blandt mange af de gode ting og sager fra min faster....


Pæoner har jeg i massevis - dem EELLLSSKKKEEERR jeg... en fantastisk duft.
Både i haven på denne årstid... og når de kommer ind
 

Disse flyttede jeg sidste år - trods det blomster de lystigt... 


De er nyplantet.. på den anden side af drivhuset..
 

Krukkerne malede jeg med kalk maling sidste forår.... Så både krukker og planter har klaret vinteren...
 


- og så selvfølgelig lige et billede af andemor her til aften.... hun bliver pæn på sin rede, selvom vi går forbi hende mange gange i løbet af dagen...

tirsdag den 7. juni 2016

Andemor i solskin


UUUhhhh det er varmt at være andemor..... Hun ligger pænt i sin rede og sveder..... så i weekenden satte min mand en parasol op til hende. Om eftermiddagen kan vi ligefrem se at hun ligger og gisper... Sidst på eftermiddagen forlader hun reden . Jeg tror hun går ned i dam for at køle lidt af og for at spise....
Det er altså lidt spændende at følge med i..... 

fredag den 3. juni 2016

JUUUBBBIIII andemor


Jeg  har atter været på job i et par dage og derfor ikke kunnet følge andemor, Men da jeg kom hjem i går morges var der lagt endnu 2 æg, så der nu er 9 æg...
- og i morges lå hun i reden. Hun har lagt der hele dagen. Jeg har prøvet ikke at færdes for meget forbi hende - og hun bliver pænt liggende.
I formiddags var der en kunde i butikken, med en lille dreng der var helt henne at kigge.... 
Hun nippede lidt i "pletter i luften" der er i baljen fra sidste år, så jeg plukkede lidt græs til hende...
Uuuhhh jeg er nervøs for om hun bliver...