lørdag den 31. januar 2015

Vintage skammel


Jeg har malet lidt videre på skamlen, jeg malede forleden dag.
Jeg har malet teksten fra en skabelon.... 



I følge bog "Vintage paint" fra Jeanne d'Arc Living, er der ingen problemer i at male på tekstiler. 
Voksen gør stoffet blødere ogen og samtidig modstandsdygtig og smudsafvisende.
Stoffet bliver lidt ligesom læder, så hvis det med tiden krakelerer, skal det blot have en ny gang voks


I bogen er der masse af inspiration, tips og ideér til hvordan du maler...


Sådan så den ud inden forvandlingen !!!

fredag den 30. januar 2015

Sød værtindegave


Selvom jeg har lukket for faste åbningstider, laver jeg en del blomster på bestilling...
Jeg er elsker det - og kan gøre det når det passer mig.... 


Jeg leverer små søde værtindegaver til Shell inde i byen....


God weekend til jer derude....

torsdag den 29. januar 2015

Forårsbebuder


Forårsbebuderen titter frem her i de sidste dage i januar...
Kold og sne fuld...




Vi har fejret 11 års fødselsdag i dag.... For den yngste datter....
I kulde og sne.. - nøjagtig som vejret var for 11 år siden - blot var der mere sne...
Men hvor blev de 11 år af.... Jeg husker det som var det i går...

onsdag den 28. januar 2015

Kalkmaling på stof


Jeg måtte prøve det - at male på stof, som Jdl siger kan lade sig gøre...., hvilket jeg læst i deres nye bog.
Jeg må sige, at det var nemt..... Jeg prøvede et lille hjørne først, for at se hvor meget malingen stoffet ville suge. Suger det meget, er det en god ide at grunde det først, for at spare på malingen.
Her kunne det faktisk dække ved først lag. Jeg malede dog to gange, for at få det helt jævnt.
Derefter brun voks, så den bliver smudsafvisende.
Det er ikke sidste gang jeg har malet stof.... Der er vist ingen eksperimenter der er for vilde !!!!


søndag den 25. januar 2015

Gammelt arvestykke


Vi har for mange år siden arvet dette chartol fra min mands familie. Dengang var det moderne og afsyre, så det blev det. Jeg har i flere år haft lyst til at male det, men det er aldrig blevet...
Nu blev det så her i weekenden...


En varm creme farve. Derefter har jeg slebet lidt på kanterne, så den har fået lidt patina og til sidst har den fået lysebrun voks..
 Jeg har malet alle greb og efterfølgende slebet dem. Der er mange, så det er en større udskrivning, hvis de skal skiftes.
Sommetider maler jeg dem, andre gange sætter jeg de gamle greb på igen, hvis de er fine eller også sætter jeg nye på.
 Alt afhængig af..... !!!


Før og efter billede....


lørdag den 24. januar 2015

Sne..sne...sne


Sikke skønt vejr at vågne op til - præcist som juledag... hvor alt var dækket af et hvidt lag sne....
Hvor er det smukt - inden alle børn og hund boltre sig i sneen...





Mere sne i løbet af formiddagen..
 

Billedet er taget kl. 10 i formiddag


Over middag kom solen - dette billede er taget kl. 15


Disse billeder er fra i går kl. 15 - hvor der også var flot sol, rim og frost...



God weekend..... det lader til vi skal nyde sneen, i følge vejrudsigten, så varer sneen ikke ved...

fredag den 23. januar 2015

Vintage paint - skønne forvandlinger


 Så er den her - den nye bog fra Jeanne d'Arc Living
"Vintage Paint - skønne forvandlinger"


Skøn bog med masse af inspiration til maling af bl.a. møbler...


Spejle...


Stof og tekstiler....

Jeg har malet en del de sidste 3-4 måneder.... Eksperimenteret med både farver og voks, 
men mangler stadig at prøve at farve stof og tekstil. Det glæder jeg mig til at prøve....

torsdag den 22. januar 2015

Gammelt bord


Jeg er vild med den grønne farve og har malet dette gamle bord .
Først har jeg malet det med en mørk farve, derefter "dusty green" og til sidst brun voks.
Voksen fås i forskellige farver og giver forskellige udseende, alt efter farve.


Jeg kan godt lide at lege både med farverne og de forskellige voks


Jeg var ikke helt tilfreds med spejlet forleden. Så jeg har slebet lidt på det og givet det brun voks i stedet. Oprindelig havde jeg givet det hvid voks, men synes det var lidt for "pæn" !!!


Jeg malet i to farver og sliber på det, for at få lidt patina....


Før billede - hvor bordet var afsyret...

tirsdag den 20. januar 2015

Gammelt facet slebet spejl


Jeg maler stadig.... Jeg udnytter, at det ikke er havevejr og maler på livet løs.
De fleste af møblerne kommer til salg, når jeg åbner butikken til foråret.


Det kan være lidt svært at se på billederne, men spejlet er facet slebet og har en smuk patina.... Tilpas gammelt !!!
Den er malet i "Dusty green" - selvom det er svært at se farven her... 


Før billede...

mandag den 19. januar 2015

Gammel sovseskål


 I sommers købte jeg to ens sovseskåle. De er gamle og stammer fra et hotel.
De har en super skøn patina og er perfekte til løgvækster...




Jeg har fundet mit gamle elskede spejl frem igen -  nu hvor alt julens pynt er gemt væk.
Spejlet har jeg fundet i genbrug for en del år siden... Det står ofte på spisebordet i stuen, med forskellige stilleben... 


søndag den 18. januar 2015

Vinderen af Vintage kalk maling


Så har jeg fundet vinderen af Vintage kalk maling

Tillykke til :  Sandie Lind

Håber du bliver glad for det - og får lyst til at male meget mere....!!


fredag den 16. januar 2015

Lyseblå forvandling


En lille sød kommode - måske til et drenge værelse...


Lyse blå kalk maling med hvid voks...


Før og efter .....